Præmierne
Se alle præmierne i den landsdækkende lodtrækning fra 2011. I Alle Børn Cykler er det sådan, at hvis klassen vinder, er der en præmie til alle elever i klassen - også dem, der ikke har haft mulighed for at cykle.
Præmiepuljen for 2012 mangler at komme helt på plads, men der er mange gode præmier i vente! Præmiesiden bliver opdateret i løbet af maj måned.
Præmier 2011:
Førstepræmien
Førstepræmien er nye cykler fra Batavus til alle elever og klasselærer i én klasse. Eleverne og læreren vælger hver især den cykel, de bedst kan lide. Cyklen har en værdi af op til 5.799 kr.

Læs mere om Batavus
Oplevelsespræmier
Alle oplevelsespræmier skal indløses i skoleåret 2011/2012
Èn klasse fra 0.-3. klasse vinder: 2-3 timers Cykelleg med RytmikGrete
Pump cyklen, på med hjelmen, op på cyklen - for nu skal der leges!
Vi skal ”Sænke skibe med kanoner”, danse ”cykel-stopdans”, konkurrere i hvem der laver de længste bremsespor og meget, meget mere. Og mens vi cykler, spiller vi både på tromme og lærer en cykelsang.
Alle kan være med!
RytmikGrete har i samarbejde med Cyklistforbundet udviklet en række sjove og lærerige cykellege, som træner børns motorik, balance og cykelfærdigheder. Læreren leger også med. Alle elever skal have cykler og hjelme med den dag.

Læs mere om Rytmik Grete
Èn klasse fra 4.-6. klasse vinder: 3 timers cykelpyntning med Rikke Cilja
Bling bling, fantasy eller goth?
Kun fantasien sætter grænser, når cyklen skal pimpes. Ved brug af spraymaling, stickers og masser af andre fede materialer, pimpes og pyntes elevernes cykler, så de bliver helt unikke.
Rikke kommer med en masse materialer og ideer og sætter klassen i gang med at pynte deres cykler.
I kan se Rikke Cilja i aktion på filmene ”Pimp din Cykel” her på hjemmesiden.
Læs mere om Rikke Cilja
Èn klasse fra 7.-10. klasse vinder: En mountainbiketur
MTB-Tours stiller med et klassesæt mountainbikes et sted tæt på din skole. Og så er det bare ud for sammen at opleve skoven, mærke naturen, grine med hinanden og mærke suset ved at køre up- and downhill. Det bliver sjovt!
Professionelle instruktører fra Dansk Mountainbike Klub cykler i spidsen på denne tur, der vil vare 2-3 timer.
Læs mere om Dansk Mountainbike Klub og MTB-Tours

Fem klasser vinder en klassefest
Med en discokugle og et gavekort på 1.000 kr. til Føtex er der lagt i ovnen til en god klassefest. Så tramp i pedalerne og husk hjelmen alle dagene – så er jeres klasse godt på vej til at være en af de fem, der vinder en klassefest.

Læs mere om Føtex
Cykelpræmier
Ti klasser vinder en pakke med sjove cykelting
Vind en sjov pakke til alle elever i 10 klasser. Pakken indeholder cykellygter, ringeklokke, cykellås, slap-wrap, pumpe, handsker og refleksvest – alle fra serien Crazy-stuff.biz.

Tre klasser vinder en 1-hjulet cykel
Kan du cykle på en 1-hjulet cykel? Nu har du mulighed for at lære det – hvis din klasse er én af de tre heldige, der vinder en af de tre 1-hjulede cykler, der er i præmiepuljen.

Ti klasser vinder en Topeak Joe Blow cykelpumpe
Hvis din cykel bliver lidt flad, mens du terper 3-tabellen eller tyske verber i klasseværelset, så kan du pumpe den med din klasses fælles cykelpumpe. Hvis I altså vinder en af de 10 pumper, der er i præmiepuljen.

10 klasser vinder seje ABC T-shirts
Der er en T-shirt til alle i 10 klasser i præmiepuljen.
Der er en T-shirt til alle i 10 klasser i præmiepuljen.

Spillepræmier
Fem klasser vinder minibordtennisborde med bat og bolde
Tag et slag bordtennis i frikvarteret med et bord, der er lige til at slå ud i klasseværelset, når det ringer ud – og klappe sammen igen, når det ringer ind. Bordtennisbordet måler 136 cm x 76 cm, og der er et bord til fem klasser.

Fem klasser vinder ishockey-spil
Nu kan du spille ishockey mod dine klassekammerater, selv om du ikke er i nærheden af en skøjtehal. Med dette ishockeyspil kan du udfordre dine klassekammerater i frikvarteret. Ishockeyspillet måler 90 cm x 48,5 cm, og der er et ishockey-spil til fem klasser.

Fem klasser vinder udstyr til floorball
Så skal der spilles floorball! Der er et sæt med 12 stave og 6 bolde i puljen til fem klasser.
