Præmier
Se hvad du kan vinde sammen med dine klassekammerater.
På plakaten i klassen skal I skrive de dage, I har cyklet til skole og husket cykelhjelmen. Så er I med i lodtrækningen om nogle sjove præmier.
Vinder din klasse, er det alle elever i klassen, der får del i præmien – også dem, som ikke har haft mulighed for at cykle.
Alle vinderne er udtrukket - se dem her.
Førstepræmien
Førstepræmien er nye cykler og hjelme fra Batavus til alle elever og klasselærer i én klasse. Eleverne og læreren vælger hver især den cykel, de bedst kan lide. Cyklen har en værdi af op til 5.799 kr.

Læs mere om Batavus
Oplevelsespræmien
Oplevelsespræmien skal indløses i skoleåret 2011/2012
Èn klasse fra 0.-3. klasse vinder: 2-3 timers Cykelleg med RytmikGrete
Pump cyklen, på med hjelmen, op på cyklen - for nu skal der leges!
Vi skal ”Sænke skibe med kanoner”, danse ”cykel-stopdans”, konkurrere i hvem der laver de længste bremsespor og meget, meget mere. Og mens vi cykler, spiller vi både på tromme og lærer en cykelsang.
Alle kan være med!
RytmikGrete har i samarbejde med Cyklistforbundet udviklet en række sjove og lærerige cykellege, som træner børns motorik, balance og cykelfærdigheder. Læreren leger også med. Alle elever skal have cykler og hjelme med den dag.
Læs mere om Rytmik Grete
Fem klasser vinder en klassefest
Med en discokugle og et gavekort på 1.000 kr. til Føtex er der lagt i ovnen til en god klassefest. Så tramp i pedalerne og husk hjelmen alle dagene – så er jeres klasse godt på vej til at være en af de fem, der vinder en klassefest.
Læs mere om Føtex
Cykelpræmier
Ti klasser vinder en pakke med sjove cykelting
Vind en sjov pakke til alle elever i 10 klasser. Pakken indeholder cykellygter, ringeklokke, cykellås, slap-wrap, pumpe, handsker og refleksvest – alle fra serien Crazy-stuff.biz.
Tre klasser vinder en 1-hjulet cykel
Kan du cykle på en 1-hjulet cykel? Nu har du mulighed for at lære det – hvis din klasse er én af de tre heldige, der vinder en af de tre 1-hjulede cykler, der er i præmiepuljen.
Ti klasser vinder en Topeak Joe Blow cykelpumpe
Hvis din cykel bliver lidt flad, mens du terper 3-tabellen eller tyske verber i klasseværelset, så kan du pumpe den med din klasses fælles cykelpumpe. Hvis I altså vinder en af de 10 pumper, der er i præmiepuljen.
10 klasser vinder seje ABC T-shirts
Der er en T-shirt til alle i 10 klasser i præmiepuljen.
Der er en T-shirt til alle i 10 klasser i præmiepuljen.

Spillepræmier
Fem klasser vinder minibordtennisborde med bat og bolde
Tag et slag bordtennis i frikvarteret med et bord, der er lige til at slå ud i klasseværelset, når det ringer ud – og klappe sammen igen, når det ringer ind. Bordtennisbordet måler 136 cm x 76 cm, og der er et bord til fem klasser.
Fem klasser vinder ishockey-spil
Nu kan du spille ishockey mod dine klassekammerater, selv om du ikke er i nærheden af en skøjtehal. Med dette ishockeyspil kan du udfordre dine klassekammerater i frikvarteret. Ishockeyspillet måler 90 cm x 48,5 cm, og der er et ishockey-spil til fem klasser.
Fem klasser vinder udstyr til floorball
Så skal der spilles floorball! Der er et sæt med 12 stave og 6 bolde i puljen til fem klasser.