class class
Lærer Om ABC cyklistforbundet.dk
ForsideLærervejledning
›
Lærervejledning
›
Og vinderen er...
›
Spørgsmål og svar
›
Regler
›
Hvordan er man med?
›
Hvorfor skal børn cykle?
›
Cykling styrker sanserne
›
Cykellege
›
Cykellege-film
›
Om cykelhjelm
›
Sæt hjelmen rigtigt
›
Præmier
›
Log ind

Hvorfor skal børn cykle?

Det er sund fornuft at lade børn cykle, for deres fysiske og psykiske udvikling hænger sammen. Børn, der ikke bruger deres krop, kan miste glæden ved at bevæge sig. Cykeltræning giver masser af fysiske udfordringer.

Når børn cykler, bliver musklerne stærkere, bevægelserne mere fleksible og varierede, og uden at vide det, leger de fleste små børn sig til en fremragende fysisk kondition, hvis de bare får tid og rum til at udfolde sig. Det har stor betydning for sundheden, da aktive - børn som voksne - får færre livsstilssygdomme. Gode vaner i den tidlige barndom sikrer, at der senere bliver tid og lyst til bevægelse.

Senere i barndommen begynder de stillesiddende aktiviteter at fylde mere i de fleste børns dagligdag. Og så har det stor betydning, at børnene allerede har fået grundlagt en glæde ved at bruge kroppen.

Her er cyklen et rigtig godt redskab. Daglig cykling giver god motion og udvikler mange af barnets grundlæggende færdigheder. Det gælder hele sanseapparatet, opmærksomheden, grovmotorikken, balancefunktionen samt rum- og retningsfornemmelsen.

Børn, der bevæger sig:
• får bedre selvværd
• bliver livsglade og sunde
• bliver mere selvhjulpne og sociale
• får højere stresstærskel
• bliver bedre til at koncentrere sig
• har mindre risiko for at få livsstilssygdomme som voksne

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kontaktinformation Email: abc@dcf.dk