Få ideer til hvordan du laver din cykel til den fineste og mest glimtende cykel i byen. Med stickers eller lim og glimmerpapir bliver den rigtig flot. Sætter du små klokker med en fin lyd på egerne får du musik med på vejen...
...og vindbånd på styret i mange farver gør alle glade, når du cykler forbi dem.
Der skal egentlig ikke så meget til for at pynte sin cykel. Med nogle farvede snørebånd på saddelpinden og nogle "spoke cards" mellem egerne er den hjemme. Mød Samson, som er verdensmester i cykeldysten "Foot-Down" og bliv inspireret af cykelbudenes yndlingsleg "Alleycat".
Du kan se flere "Pimp"-film på og
Filmene er produceret i forbindelse med cykelkampagnen Alle Børn Cykler, som arrangeres af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden. Vært: Rikke Cilja. Regissør: May Winkelmann. Musik: `Small Pieces´. Filmen er produceret af Preben Keldsen, Magica Film.