Få flere sunde og selvkørende børnecyklister:

Bliv samarbejdskommune Alle Børn Cykler

Cykelbørn er glade børn - og børn cykler, når voksne skaber mulighederne. Alle Børn Cykler er en sjov skolecykeldyst, der motiverer elever på alle klassetrin til at cykle mere i hverdagen. Som samarbejdskommune på kampagnen hjælper I dermed børn til bedre sundhed, trivsel, indlæring og gode cykeloplevelser med kammeraterne. Det er gratis for skolerne at deltage i Alle Børn Cykler-kampagnen, der kører den 2. - 15. september 2024.

Med Alle Børn Cykler kampagnen får I som kommune en sjov og lettilgængelig ramme for at bakke op om børnecykling og hjælpe børn til et sundere og mere aktivt børneliv. Erfaringen viser nemlig, at med kommunen som samarbejdspartner får vi flere skoler og klasser til at cykle med. Jeres opbakning får ganske enkelt flere elever i sadlen.

Og det er der brug for. Desværre viste Cyklistforbundets undersøgelse Børn cykelvaner 2022, at ikke alene cykler børn og unge stadig mindre og sjældnere, samt at forældrenes uddannelsesniveau og indkomst har stor betydning for, om børn cykler til skole og fritidsaktiviteter. Skolen er dermed en vigtig arena, der kan bidrage til, at vi får børn fra alle lag op på cyklerne.

Læs mere om samarbejdspakken og tilmeld jer nedenfor. Har I spørgsmål til samarbejdet om kampagnen, bedes I kontakte kampagnemedarbejder Michael Pedersen på mail mip@cyklistforbundet.dk eller på telefon 40 70 83 60.

Det får I som samarbejdskommune

  • En invitation fra borgmesteren samt hvervemateriale sendt direkte til alle kommunens skoler

  • Kommunikationsmateriale, som signalerer kommunens engagement i kampagnen

  • Mulighed for at tilkøbe stofbannere, der skaber synlighed om kampagnen ude på skolerne

  • Mulighed for at få lavet lokale lodtrækninger, som styrker klassernes konkurrenceiver endnu mere

  • En afsluttende oversigt over kommunens skolers resultater

Hvad koster det?

600 kr. per skole i kommunen - dog maks. 15.000 kr. svarende til 25 skoler.

Sådan gør I

Tilmeld jer som samarbejdskommune her

Det indeholder kampagnen

Alle Børn Cykler 2024 løber af stablen ude på skolerne den 2.-15. september og henvender sig til alle klassetrin. Kampagnen består af:

  • CYKELDYSTEN Under kampagnen dyster eleverne på klassebasis om at cykle flest dage til skole og i fritiden. Årets vinderklasse modtager en toplækker kvalitetsmountainbike fra HF Christiansen til alle elever plus klasselæreren ved et festligt event på skolen.

  • UNDERVISNINGSMATERIALE Lærerne får adgang til et variaret katalog af undervisnings­materialer med cyklen i centrum. Materialerne kan inddrages i en række fag på alle klassetrin, og det er udviklet i henhold til Undervisnings­ministeriets fælles mål og opfylder fagenes læringsmål.

  • SÆRLIG INDSATS TIL UDSKOLINGEN Vi tilbyder en skræddersyet indsats til udskolingseleverne, der sætter unges cykelvaner til debat med særkonkurrencen KM-challenge og et nyt undervisningsmateriale til faget dansk.

  • FORÆLDRE-INDDRAGELSE Kampagnen indeholder materiale, der kan støtte og inspirere forældrene til at bakke op om deres børns cykling.

  • ALLE BØRN CYKLER PRISEN Som en del af kampagnen kårer vi årets cykelglade lærer med uddelingen af Alle Børn Cykler Prisens, som hylder de mange lærere, der gør en særlig indsats for at få deres elever op på cyklen.

Hvorfor skal børn cykle?

Cykelbørn er glade børn. Når børn cykler, får de mere frihed, selvstændighed, motion, bedre trivsel og indlæring, gode oplevelser og samvær med kammeraterne i deres liv.

  • Børn bevæger sig i dag mindre end nogensinde: Ifølge Sundhedsstyrelsen lever kun 26 procent af de 11-15 årige børn i Danmark op til anbefalingen om mindst en times fysisk aktivitet hver dag. Samtidig lader flere og flere børn cyklen stå i skuret og sætter sig ind på bagsædet.

  • Børn og unge cykler mindre og sjældnere: Set i forhold til antal cyklede kilometer pr. dag er cykling hos de 10-17-årige faldet med 24,5% over en ti-årig periode (2009-2019), mens antallet af cykelture pr. dag i samme periode er faldet med 31,9% (særudtræk fra DTU’s transportvaneundersøgelse, 2021)

  • Danske unge orienterer sig mere og mere mod bil: De 16-24-åriges brug af bil på tre år er steget med 14,7%, mens brug af cykel er faldet med 15,1% (Danske Regioner med udgangspunkt i transportvaneundersøgelse 2019)

Sådan kan kommunen bruge Alle Børn Cykler

  • Med Alle Børn Cykler kan I hjælpe kommunens børn op på cyklen og hjælpe med at skabe sunde vaner, som kan tages med ind i voksenlivet.

    Med Alle Børn Cykler får skolerne og lærerne hjælp til at integrere cyklen i skolens hverdag og i undervisningen – både indendørs og udendørs. På den måde får elever på alle klassetrin en mere fysisk aktiv og lærerig skoledag, der spiller godt sammen med kravet om min. 45 minutters bevægelse hver dag, styrker fællesskabet og får flere børn i sadlen.

    Knapt 100.000 elever fra skoler over hele landet deltog sammen med deres lærere i Alle Børn Cykler 2022. Over 90% af de deltagende lærere var tilfredse eller meget tilfredse med årets kampagne. Effektmålinger af kampagnen foretaget af COWI i 2014-2017 viser, at flere elever cykler under kampagnen – og mere end de normalt gør. Mange holder også ved cyklen efterfølgende.

Erfaringen fra de sidste mange års kampagner viser, at kommunal opbakning gør en forskel. Det styrker skolernes deltagelse og engagement i indsatsen for at fremme børns cykling,siger kampagneleder Mai-Britt Aagaard Kristensen.

Til kommuner

Kalender for samarbejdskommuner

Som samarbejdskommune er der nogle datoer at være opmærksom på. Få overblikket i kommunekalenderen.

Gå til kommunekalenderen

Om

I samarbejde med

Alle Børn Cykler arrangeres med støtte fra Novo Nordisk Danmark.

Læs mere

Til forældre

Forældrehjørnet

Find inspiration til, hvordan du bakker op om dit barns cykling.

Gå til forældrehjørnet

Kommuner bakker op om Alle Børn Cykler

Tak til de mange kommuner, der vælger at være samarbejdskommune på Alle Børn Cykler 2024.